Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Teamleder for IT & Automation Support (Kalundborg, Danmark)

$
0
0
Teamleder for IT & Automation Support

- Produktion, Teamleder
- Danmark - Kalundborg

Kan du hjælpe os med at etablere og drive en moderne og professionel fyldefabrik? Så kan du blive en del af Novo Nordisk’s største investering i Danmark i mange år. Vi ser frem til at invitere dig ind i en projektorganisation, der består af fagligt dygtige, ambitiøse og målrettede medarbejdere.

Om afdelingen
I Biopharm divisionen har vi bl.a. ansvaret for at producere NovoSeven®, de kommende generationer af hæmofili præparater, Glucagon og andre biopharm produkter. Vi oplever en stigende efterspørgsel og har valgt at etablere en ny fabrik i Kalundborg for at sikre fyldning af vores produkter. Fyldefabrikken kommer til at omfatte vask og sterilisation, formulering, fyld og frysetørring.

Jobbet
Du skal opbygge og drive et support team på ca. 10 teknikere, professionals og specialister. Vi er ansvarlige for drift og optimering af IT-infrastrukturen i fabrikken herunder vedligehold og fejlsøgning af alt inden for IT & Automation. Da du får det daglige ledelsesansvar for teamet, er det dig, der sætter ambitiøse mål og følger op på daglig basis. Det kræver, at du skaber klare rammer for roller og ansvar i teamet og er god til planlægning. Du har også ansvaret for, at området løbende forbedres, og at systematisk problemløsning bliver en del af hverdagen. Endelig kommer du f.eks. til at deltage i større og mindre optimerings og standardiseringsprojekter samt i forbindelse med myndighedsinspektioner.

Kvalifikationer
Du er ingeniør eller lignende og har mindst 3 års erfaring med IT og automation fra en GMP-styret produktion i den farmaceutiske industri. Derudover har du flere års erfaring med personaleledelse, som du brænder for, og du motiveres af at se mennesker udvikle sig kompetencemæssigt. Du er fuldt fortrolig med LEAN, og du arbejder målrettet mod at optimere processer. Endvidere er du vant til at tage styringen og sikre fremdrift i større forsamlinger, og du har en evne til at arbejde på tværs i organisationen. Du kan prioritere blandt flere opgaver, og du arbejder systematisk og struktureret og leverer inden for de aftalte rammer. En vigtig kompetence er at forenkle arbejdsprocesser og gøre dem gennemsigtige og samtidig have styr på helheden og de mere langsigtede forretningsstrategier. Sidst, men ikke mindst, så taler og skriver du engelsk på højt niveau.

I Novo Nordisk stræber vi efter at være de bedste. Vi er førende i verden indenfor diabetesbehandling og en større spiller indenfor behandling af blødninger, behandling med væksthormon og behandling med hormonterapi. Derfor kan vi tilbyde vores medarbejdere mulighed for en stærk professionel udvikling.

Novo Nordisk i Kalundborg

Site Kalundborg er en by i byen, kun godt en times kørsel fra København. Området er på 1.350.000 m2 med eget vejnet. Vi er 3.500 mennesker i alt fordelt på 16 fabrikker, og vi producerer bl.a. 50 % af verdens insulin. Site Kalundborg kan helt kort sammenfattes til, udviklingsmuligheder uden ende.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt Peter Thomas Olesen på +45 3075 0187.

Ansøgningsfrist
16. juni 2013

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles