Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Business Information Scientist - Vikariat (Bagsværd, Danmark)

$
0
0
Business Information Scientist - Vikariat

- Forskning og Udvikling
- Danmark - Bagsværd

Er du interesseret i medieovervågning og informationsanalyse? Og har du lyst til at bidrage med dit talent og dine evner i bl.a. kampen mod diabetes? Så er det måske dig vi søger til vores team, Business Information Research. Vi leverer vigtig information til mange forskellige afdelinger i Novo Nordisk, herunder Research & Development, som vi hører til. Vi har, hurtigst muligt, brug for dig til et 6 måneders vikariat til en stilling i et dynamisk team bestående af yderligere 5 dygtige kolleger.

Om afdelingen
Global Information & Analysis (GLIA) består af +40 medarbejdere i Danmark og USA. Vi arbejder professionelt med informationssøgning og analyser internt i Novo Nordisk.

Jobbet
Din fornemmeste opgave som Business Information Scientist er at iværksætte informationssøgning i henhold til den enkelte kundes behov. På den måde er dit arbejde med til at danne beslutningsgrundlag for dine kunder, som spænder fra forskningsenheder til ledelsesniveau. Du har brug for et skarpt blik for informationsanalyse og grundig medieforståelse. Med et forretningsorienteret fokus foretager du også hver morgen den daglige medieovervågning på relevante områder sammen med dine kolleger i teamet.

Kvalifikationer
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være kandidat i informationsvidenskab og kulturformidling, bibliotekar eller en kandidatgrad inden for en af samfundsvidenskaberne. Det er ikke så vigtigt om du har års erhvervserfaring med i bagagen, det er vigtigere at du besidder en god portion udadvendthed, et stærkt forretningsorienteret fokus, et innovativt mindset tilsat både selvstændighed og engagement. Desuden behersker du naturligvis flydende engelsk og dansk.

I Novo Nordisk baseres beslutninger og handlinger på deres indflydelse på samfundet, miljøet og muligheden for at skabe økonomisk overskud. Det skaber tilsammen en ansvarlig kultur med et sundt og engageret arbejdsmiljø.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte Karen Gleerup på +45 3079 7123.

Ansøgningsfrist
24. november 2013

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles