Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Administrativ assistent med ambitioner (Gentofte, Danmark)

$
0
0
Administrativ assistent med ambitioner

- Administration
- Danmark - Gentofte

Vores administrative kollega har fået nye udfordringer og vi søger derfor en ambitiøs administrativ assistent med reference til afdelingslederen i Biopharm QA API.

Om afdelingen
Du skal have lyst til at arbejde i en QA afdeling, hvor trivsel og høje ambitioner går hånd i hånd. Vi er hovedsageligt placeret i Gentofte, men har også teams på andre sites.Afdelingen beskæftiger sig med kvalitetssikring af FVII, Glucagon og hGH API under hensyntagen til cGMP og gældende myndighedskrav.

Jobbet
Du er ledelsens højre hånd og yder højt kvalificeret support og sikrer en velfungerende infrastruktur i afdelingen. Du skal kunne lide at arbejde selvstændigt og synes om at løse praktiske opgaver, der letter hverdagen for andre. Du ser ofte selv, hvor du kan gøre en forskel og tager initiativet til dette.Stillingen består overordnet i at udføre administrative opgaver. Udfordringen er at sikre, at alle afdelingernes administrative processer altid er ”up to date”. Dette omfatter dels en række faste administrative opgaver såsom vedligehold af afdelingsmappe og GlobeShare, afregning i Concur/ICE og budgetopfølgning. Endvidere vil der være praktiske opgaver såsom indkøb, opfølgning på afdelingsmål, planlægning af møder samt f.eks. opgaver i forbindelse med personaleansættelser og fratrædelser. Desuden vil du deltage i planlægning og afvikling af den praktiske side af myndighedsinspektioner i Biopharm.

Du er med til at sikre gode samarbejdsrelationer. Bl.a. er samarbejdet med de øvrige QA afdelinger vigtig og der vil også være opgaver på tværs i Biopharm QA området. Du skal derfor have lyst og evne til at kommunikere, være fleksibel og initiativrig. Du vil være en aktiv deltager i netværket for de administrative i Biopharm QA.Arbejdet foregår i et afslappet og uformelt miljø, hvor vi lægger vægt på trivsel, vilje til at gøre en forskel, humor og engagement.

Kvalifikationer
Du har en relevant administrativ uddannelse og gerne flere års erfaring. Du har allerede demonstreret overbevisende resultater og en ambitiøs tilgang til dit arbejde. Du er rutineret bruger af diverse IT systemer. Dine opgaver kræver både selvstændighed og evne til at kommunikere, og du skal have gode formuleringsevner i både skrift og tale. Som person er du engageret og struktureret med et positivt livssyn og trives med mange store udfordringer.

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Yderligere oplysninger:Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Kontakt
Nærmere information kan du få hos Helle Christensen på +45 3075 5721 eller Ulla Falkenberg på +45 3075 8890.

Ansøgningsfrist
24. november 2013

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433