Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Intern Utility Proces Ejer (Kalundborg, Danmark)

$
0
0
Intern Utility Proces Ejer

Du kan lære mere om Novo Nordisk�s største produktionssite ved at bruge www.novonordisk.com/kalundborg-careers

- Produktion
- Danmark - Kalundborg

I Novo Nordisk skaber vi værdi ved sætte patienterne først. Hvert tiende sekund bliver to personer diagnosticeret med diabetes, og næsten 366 millioner mennesker i hele verden har brug for os. At arbejde her handler om at gøre en forskel. Finder du denne udfordring inspirerende og udfordrende, er du måske den nye proces ejer i utility.

Om afdelingen
I Biopharm divisionen af Novo Nordisk har vi blandt andet ansvaret for at producere NovoSeven®, de kommende generationer af hæmofilipræparater, Glucagon og andre Biopharm produkter. Vi oplever en stigende efterspørgsel og har valgt at etablere en ny fabrik i Kalundborg for at sikre fyldning og pakning af vores produkter. Fyldefabrikken vil indeholde følgende processer; Vask og Sterilisation, Formulering, Fyld og Frysetørring.

Jobbet
Vores nye fyldefabrik er udstyret med en række utilitysystemer, der bl.a. omfatter vandbehandling med omvendt osmose, destillation, trykluft, HVAC, køleanlæg, varmecentral mm.

Du vil blive ansvarlig for de processer og det udstyr, der hører til fabrikkens utility. Det betyder i praksis, at du skal sikre, at processerne kører som de skal og på baggrund af datarapporter fra systemerne, skal du godkende og frigive relevante medier til produktionen.

Det vil være dig der sikrer, at relevante interne og eksterne krav fra myndighederne til en hver tid overholdes og at systemerne altid er i en valideret tilstand..

Du vil være overordnet ansvarlig for, at systemerne vedligeholdes efter etablerede planer, samt at korrigerende vedligehold udføres så hurtigt og effektivt som muligt.

Der vil være et team af kvalificerede reparatører, som står for den daglige drift samt udfører både forebyggende og korrigerende vedligehold. Du skal have teknisk indsigt og forståelse for systemerne, så du kan supportere og sparre med reparatørerne i dagligdagen.

Vi ser frem til at invitere dig ind i en organisation, der består af en gruppe fagligt dygtige, ambitiøse og målrettede medarbejdere og giver dig samtidig mulighed for at sætte dit præg på fremtidige arbejdsgange og de organisatoriske rammer.

Kvalifikationer
Du er uddannet farmaceut eller ingeniør, og du har gennem din karriere opnået stor erfaring med drift og vedligehold af utilitysystemer enten i den farmaceutiske industri eller i hospitalsvæsenet. Du har erfaring med at arbejde i en GMP reguleret industri, du har erfaring med LEAN eller Six Sigma samt validering. Du skal være i stand til at lede flere større og mindre projekter. Det forventes, at du kan anvende officepakken på et højt niveau, og kendskab til SAP PM, MM og QM vil være en fordel. Du skal ubesværet kunne tale og skrive engelsk.

Som person skal du være klar til at håndtere udfordringer og forandringer og løbende tilegne dig nye færdigheder. Du skal kunne have mange bolde i luften på en gang.

Vi vægter samarbejde højt, og en positiv indstilling og lysten til at løse opgaver i fællesskab med dine kolleger.

I Novo Nordisk stræber vi efter at være de bedste. Vi er førende i verden indenfor diabetesbehandling og en større spiller indenfor behandling af blødninger, behandling med væksthormon og behandling med hormonterapi. Derfor kan vi tilbyde vores medarbejdere mulighed for en stærk professionel udvikling.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt Peter René Jensen på +45 3079 22663.

Ansøgningsfrist
20. november 2013.

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Latest Images

Trending Articles



Latest Images