Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Kvalitetsorienteret ingeniør til optimering af lagerprocesser (Kalundborg, Danmark)

$
0
0
Kvalitetsorienteret ingeniør til optimering af lagerprocesser

Du kan lære mere om Novo Nordisk�s største produktionssite ved at bruge www.novonordisk.com/kalundborg-careers

- Produktion
- Danmark - Kalundborg

Vil du være med til at opbygge Warehouse support funktionen og være en nøgleperson i at sikre en optimeret integration af GMP krav i vores lagerprocesser? Er du samtidig stærk til at forstå komplekse processer og har du flair for at sikre at kvaliteten af processerne er dokumenteret i vores kvalitetssystem så er det dig vi har brug for.

Om afdelingen
I bygning DF i Kalundborg monteres og pakkes en stor mængde af de diabetesprodukter som Novo Nordisk producerer og leverer til markedet. Afdeling 070 håndterer IT, Warehouse og Facility i bygning DF og har fokus på at understøtte den positive udvikling som bygning DF har gennemgået med øget produktionsvolumen til flere linjer af diabetesprodukter og etablering af BioPharmaceuticals produktion i bygningen. En forudsætning for at processerne i og omkring produktionen fungerer succesfuldt er lagerfunktionen, som er en del af IT, Warehouse og Facility afdelingen. Lageret håndterer en stor mængde ind- og udgående processer dagligt for at sikre, at produktionen kører optimalt og med minimale driftsstop til følge.

Om jobbet
Du bliver en del af den nyetablerede Warehouse support funktion, der sikrer support til lageret og den øvrige bygning. Du får ansvar for at sikre compliance og supportere driftsorganisationen på lageret, således at processer optimeres/dokumenteres og kvalitet forankres som en integreret del af processerne. Dette er afgørende for, at vi kan fylde og pakke færdigvarer på vores højeffektive fabrik.

Du og dine kolleger i teamet skal sørge for, at vores lager fungerer optimalt, efterlever gældende retningslinjer og lever op til Novo Nordisks strenge kvalitetskrav. Dette sikrer du ved at skabe struktur og overblik gennem et analytisk og detaljeret dokumentationsarbejde. Du faciliterer problemløsninger, gennemskuer komplekse problemstillinger og processer og omsætter dette til værdifuld sparring med dine kolleger i afdelingen. Endeligt gennemfører du ændringssager, håndterer afvigelser, indgår i projektarbejde og yder generel GMP support og sparring.

Kvalifikationer
Du er uddannet ingeniør, farmaceut eller har en anden højere naturvidenskabelig uddannelse med flere års erfaring indenfor lager eller logistikprocesser. Du har optimalt set kendskab til GMP og ved hvad dokumentation betyder for kvalitetsarbejde. Alternativt har du interessen for at forstå og arbejde med GMP krav og mindset. Du trives godt i et til tider hektisk miljø, hvor vi har fokus på at hjælpe hinanden på tværs. Du er udadvendt og har lyst til at interagere med alle medarbejdergrupper. Alt dette for at sikre, at de gode løsninger du sammen med teamet finder frem til forankres hos medarbejderne på lageret.

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Thomas Algot Søllested på tlf. +45 3079 7725. Ansøgninger vil blive vurderet løbende.

Ansøgningsfrist
2. december 2013

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles