Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Miljø-supporter (Gentofte, Danmark)

$
0
0
Miljø-supporter

- Forskning og Udvikling
- Danmark - Gentofte

Har du styr på afrapportering af data og kan du finde årsagen til hvorfor problemer opstår? Har du viden om mikrobiologi og kender du til kravene i klassificerede områder? Så er det måske lige dig vi søger til arbejde med miljømonitorering.

Om afdelingen
Afdelingen er Biopharm Purification, afd. 427 i Gentofte, som hører under området CMC API Development. Afdelingen består af 3 teams. To kampagne-teams der oprenser proteiner til kliniske studier i afdelingens pilotanlæg, og et supportteam, der understøtter driften. Afdelingens klassificerede faciliteter er klasse C og D.

Den ledige stilling er i Supportteamet, der består af 4 teknikere, 2 kemikere og 2 håndværkere. Vi løser en lang række opgaver i forbindelse med drift og vedligehold af eksisterende anlæg og udstyr, kvalificering og implementering af nyt udstyr, monitorering af vand og miljø, udvikling af kvalitetssystem og automatikopgaver. Du vil i teamet få en flok højt engagerede og hjælpsomme kolleger.

Jobbet
Du får en nøglerolle i arbejdet med at holde overblik og agere på afdelingens opgaver indenfor klassificerede lokaler.

Du vil få ansvar for ugentlig kontrol af resultater fra afdelingens miljøprøver, analyse af trend og afrapportering. Ved overskridelser af niveauet for kim og partikler i anlæggene tager du initiativ til struktureret årsagsanalyse og problemløsning og du står for udarbejdelse af afvigelser i tæt samarbejde med prøvetagere og andre kolleger.

Vi forventer, at du proaktivt er med til at tage de rigtige aktioner for at sikre at afdelingen også fremadrettet er i compliance. Området har en erfa-gruppe indenfor internt miljø, som du kommer til at indgå i.

I dagligdagen har du stor mulighed for selv at tilrettelægge og præge opgaveløsningen. Afhængig af dine kompetencer og interesser og vores behov i teamet vil du på sigt kunne få andre ansvarsområder.

Kvalifikationer
Du har en naturvidenskabelig uddannelse og nogle års erfaring fra en lægemiddelvirksomhed. Du har godt styr på mikrobiologi, GMP og kravene til internt miljø. Måske ved du også noget om WFI vand systemer og rengøring af klassificerede lokaler. Viden om udstyr som partikeltæller og airsampler eller erfaring med inspektioner vil være en fordel. Kendskab til systemerne PEMS og LIMS er også en fordel, men ingen forudsætning.

Du har et godt humør og en positiv tilgang til at løse udfordringer på en systematisk, enkel og effektiv måde. Du har evne til at drive og afslutte opgaver og er en teamplayer, der opsøger informationer for at finde de rigtige løsninger. Du er engageret, struktureret, kvalitetsbevidst og tager ansvar for både dine egne og afdelingens opgaver. Du trives i en hverdag, hvor opgaverne veksler, og du når dine mål.

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Vibeke Bohn Edwards på tlf. +45 3079 8463, Lene Tomoda på tlf.+45 3075 9907 eller Anja Heiner på tlf. +45 3075 1328.

Ansøgningsfrist
8. december 2013

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles