Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Warehouse supporter (Kalundborg, Danmark)

$
0
0
Warehouse supporter

- Produktion
- Danmark - Kalundborg

Vil du være en del af et nyoprettet supportteam, der skal sikre, at lageret i DF kører optimalt og er i compliance med gældende GMP og ISO krav? Er du samtidig stærk til at forstå komplekse processer og har du flair for at sikre at kvaliteten af processerne er dokumenteret i vores kvalitetssystem så er det dig vi har brug for.

Om afdelingen
I bygning DF i Kalundborg monteres og pakkes en stor mængde af de diabetesprodukter som Novo Nordisk producerer og leverer til markedet. Afdeling 070 håndterer IT, Warehouse og Facility i bygning DF og har fokus på at understøtte den positive udvikling som bygning DF har gennemgået med øget produktionsvolumen til flere linjer af diabetesprodukter og etablering af BioPharmaceuticals produktion i bygningen.

Om jobbet
En forudsætning for at processerne i og omkring produktionen fungerer succesfuldt er lagerfunktionen, som er en del af IT, Warehouse og Facility afdelingen. Lageret håndterer en stor mængde ind- og udgående processer dagligt for at sikre, at produktionen kører optimalt og med minimale driftsstop til følge

Du bliver en del af et nystartet team i den nye Facility/Warehouse support funktion, der sikrer support til lageret og den øvrige bygning. Du får ansvar for at sikre compliance og supportere driftsorganisationen på lageret, således at processer optimeres/dokumenteres, hvilket er afgørende for, at vi kan fylde og pakke færdigvarer på vores højeffektive fabrik.

Du og dine kolleger i teamet skal sørge for, at vores lager fungerer optimalt, efterlever gældende retningslinjer og lever op til Novo Nordisks strenge kvalitetskrav. Du understøtter teamledere og kolleger med dokumentationskrav i henhold til gældende GMP. Endvidere agerer du tovholder for strukturerede ombygningsprojekter og er samtidig en værdifuld sparringspartner til dine kolleger i afdelingen i hverdagen. Endeligt gennemfører du ændringssager, håndterer afvigelser, indgår i projektarbejde og yder generel GMP support og sparring.

Kvalifikationer
Du er uddannet ingeniør, farmaceut eller har en anden højere naturvidenskabelig uddannelse, gerne med erfaring indenfor drift/support af lager eller logistikprocesser. Du trives godt i et til tider hektisk miljø, hvor vi har fokus på at hjælpe hinanden på tværs. Du er udadvendt og har lyst til at interagere med alle medarbejdergrupper. Alt dette for at sikre, at de gode løsninger du sammen med teamet finder frem til forankres hos medarbejderne på lageret.

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Per Barkholt på +45 3075 9428

Ansøgningsfrist
15. juni 2013

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles