Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Træningspartner - Analyse, struktur og formidling (Kalundborg, Danmark)

$
0
0
Træningspartner - Analyse, struktur og formidling

Du kan lære mere om Novo Nordisk�s største produktionssite ved at bruge www.novonordisk.com/kalundborg-careers

- HR
- Danmark - Kalundborg

I Novo Nordisk er udvikling og træning en del af vores DNA. Som træningspartner får du derfor en nøglerolle i arbejdet med at sikre, at vi kan fastholde vores position som verdens førende virksomhed inden for diabetesbehandling. Bringer du en stærk kombination af evnen til at opbygge systemer og evner som coach, er du måske vores nye kollega. Indflydelse, ansvar og muligheder går hånd i hånd i denne spændende stilling.

Om afdelingen
Du bliver en del af Business Support i Purification Plants (PP) i Novo Nordisks insulinproduktion DAPI. Her får du 60 kompetente kolleger fordelt på fire teams. Sammen leverer vi support til alle afdelinger på tværs af PP – ca. 500 medarbejdere i alt. I dit team får du 15 gode kolleger, der er opdelt i forskellige fagområder. Du bliver vores eneste person på fagområdet for træning, og du er derfor naturlig deltager på afdelings-/ledermøder, når nye tiltag skal rulles ud inden for træning.

Jobbet
Som træningspartner bliver din vigtigste opgave at opbygge systemer til håndtering og forankring af vores trænings- og uddannelsesstandarder for operationel træning. Dit mål er at skabe systemer, der nemme at forstå og arbejde med, og som derfor kræver minimal vedligeholdelse. Du skal opstille og følge mål (KPI’er) for træning og afrapportere månedligt til ledelsen med status på de forskellige KPI’er. Som systemekspert hjælper du også dine kolleger på alle niveauer med at lære at bruge systemerne.

Sideløbende udfolder du dit talent inden for coaching, når du træner kolleger i nogle af vores vigtige træningsværktøjer. Du bliver også en del af flere tværgående projekter på tværs af hele DAPI, og bliver en del af gruppen for træningspartnere i DAPI. Gruppen mødes månedligt for at sikre forankring og overensstemmelse af standarder på tværs af DAPI.

Kvalifikationer
Din uddannelsesmæssige baggrund er sikkert en videregående uddannelse, der har givet dig et solidt fundament ift. at analysere og strukturere store mængder data. Du har samtidig erfaring med at opbygge systemer samt træne andre i at bruge disse. I den sammenhæng kan du arbejde som projektleder, hvor du håndterer komplekse opgaver, prioriterer og leverer resultater af høj kvalitet inden for aftalte deadlines.

Med dit overblik og din udadvendte og imødekommende facon trives du i et job med mange kontakter. Samtidig er det helt afgørende, at du har energien og argumentationsevnerne til på egen hånd at sætte retning, holde fast i aftalte standarder samt udfordre konstruktivt, hvis behovet opstår – i et miljø med mange interessenter og stærke personligheder.

Novo Nordisk i Kalundborg

Site Kalundborg er en by i byen, kun godt en times kørsel fra København. Området er på størrelse med 270 fodboldbaner. Vi er 2.700 mennesker i alt fordelt på 15 fabrikker, og vi producerer bl.a. 50 % af verdens insulin. Site Kalundborg kan helt kort sammenfattes til: udviklingsmuligheder uden ende. Læs mere her: www.novonordisk.com/kalundborg-careers

I Novo Nordisk giver vi vores medarbejdere mulighed for at påvirke samfundet, livskvaliteten for patienter over hele kloden og deres personlige udvikling. Det kalder vi life-changing careersTM.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Pia Grubbe +45 3075 0983.

Ansøgningsfrist
13. januar 2014

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles