Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Kemiker (Gentofte, Danmark)

$
0
0
Kemiker

- Produktion
- Danmark - Gentofte

Om afdelingen
I Novo Nordisk Biopharm er vi på udkig efter en kemiker til at tage sig af opgaver inden for rengøring og miljø i afdelingen til sikring af produktionen af væksthormon og som har lyst til at arbejde i Gentofte på vores rare og uformelle arbejdsplads. Der er højt til loftet og kort vej til beslutningerne. Vi er kendetegnet ved, at vi kender og tager vare på hinanden, og dermed bliver man som ny medarbejder meget hurtigt en del af fællesskabet. Vi lægger meget vægt på engagement, ansvarlighed, respekt og samarbejde samt en positiv, humoristisk omgangstone.

Jobbet
Din rolle som kemiker inkluderer en bred vifte af opgaver. Kerneopgaven består af sager relateret til rengøring og miljø, herunder beskrivelse af rengøringsprocedurer, håndtering af rengøringsmidler samt review af rengøring. Derudover vil du blive lært op i håndtering af opgaver relateret til miljømonitorering.

Der er i jobbet brug for, at du indtager en koordinerende rolle i forhold til at få implementeret kommende myndighedskrav og lignende, som påvirker afdelingen. Du skal bidrage til at sikre, afdelingen er i compliance med cGMP. Herudover vil du daglig supportere vores produktion og deltage i diverse projekter omkring optimering af vores produktions- og dokumentationsprocesser.

Som medarbejder er du rollemodel i forhold til at skabe et godt og konstruktivt samarbejde og er garant for en positiv aktiv stillingtagen til hverdagens problemstillinger. Du får en bred kontaktflade og er således med til løbende at fastholde vores Quality mindset i mange forskellige organisatoriske sammenhænge.

Kvalifikationer
Du brænder for at arbejde indenfor internt miljø og er kendt for dit Quality Mindset. Du har en kandidatuddannelse indenfor f.eks. farmaci, kemi, levnedsmiddel, bioteknologi eller lignende. Med din strukturerede tilgang til dine opgaver bevarer du overblikket – også i et omskifteligt og travlt miljø, hvor prioriteringerne hurtigt kan ændres. Du tager synligt ansvar i forhold til dine ansvarsområder, men også for at teamet fungerer og løbende optimerer dine arbejdsprocesser. I din omgang med andre bruger du aktivt din lyst til at formidle viden og du lykkes med at virke inspirerende og engagerende. Du stortrives i en rolle, hvor du kan udfolde din faglige viden og bringe dine argumenter og forhandlingsevner i spil. Du byder forandringer velkommen og udfordrer gerne vores måde at gøre tingene på, så vi bliver endnu bedre.

I Novo Nordisk er det dine færdigheder, dit engagement og dine ambitioner, som hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig mulighed for at arbejde med usædvanligt dygtige kolleger, og vi tilbyder dig en bred vifte af muligheder for faglig og personlig udvikling.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Magnus Erreth på +45 3075 0576.

Ansøgningsfrist
13 January 2014

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles