Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

HPLC-superbruger, Laborant (Kalundborg, Danmark)

$
0
0
HPLC-superbruger, Laborant

- Produktion
- Danmark - Kalundborg

Er du vores nye HPLC-superbruger og har du lyst til at arbejde i et QC-laboratorium, som er under konstant udvikling i takt med, at vi får flere og flere produkter?

PP QC Laboratoriet i Kalundborg søger en engageret HPLC-laborant i et af vores kemiske analyseteams, som bl.a. supporterer produktionen af Levemir®, Victoza® og Tresiba®.

Om afdelingen
Afdelingen består af ca. 90 engagerede medarbejdere, fordelt på 5 analyseteams. Hvert analyseteam indgår i et tæt samarbejde med produktionen og de øvrige QC laboratorier. Analyseresultaterne danner basis for styring af produktionen og frigivelse af vores moderne insulinprodukter. Detemir2-teamet består af tre kemikere og femten laboranter.

I teamet udføres primært HPLC-analyser, men også AAS, tørstof og makroskopi analyser er en del af dagligdagen i teamet.

Jobbet
Som vores nye laborant er du med til at drive vores analysearbejde på en god og effektiv måde, så vi på elegant vis er med til at sikre, at vores kunder får leveret analyseresultater i rette mængde, til rette tid og vigtigst; i rette kvalitet. Du skal indgå i et team af HPLC-superbrugere, hvorfor du besidder HPLC-erfaring fra laborantjob med lignende ansvar. Du får en hverdag hvor du udover at have apparatansvar også deltager i opsætning, beregning og godkendelse på de forskellige analysemetoder.

Derudover kan du glæde dig til et tæt samarbejde med de øvrige teams i afdelingen og indimellem også et samarbejde på tværs QC laboratorierne imellem. Det forventes, at du har erfaring med kemisk proteinkemi og herunder især HPLC-analyser. Det forventes, at du har kendskab til LEAN, da du naturligvis vil blive involveret i forskellige opgaver, hvor vi fokuserer på forbedring via effektive problemløsninger. Ligeledes er der stor fokus på harmonisering og vidensdeling på tværs med andre afdelinger.

Vi kan tilbyde dig et udfordrende og innovativt miljø med gode muligheder for udvikling af dine faglige og personlig kompetence. Vi er en afdeling, der har fokus på at skabe et miljø, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger, og hvor vi spiller hinanden gode.

Kvalifikationer
Du er uddannet laborant, laboratorietekniker eller lign. og du har erfaring med HPLC-analyser og apparathåndtering/kontrol. Du har desuden erfaring med og kendskab til GMP/ISO reglerne og flair for it ligesom du har en god forståelse for anvendelse af LEAN i en udfordrende og spændende hverdag.

Du er mål og ansvarsbevidst og har viljen til at finde løsninger på dagligdagens udfordringer og være med til at lære andre op i både team og afdeling. Du er nysgerrig og deltager aktivt i f.eks. systematisk problemløsning og optimeringsprojekter. Du er en fighter og holdspiller, og du er altid villig til at gå den ekstra mil, så vi løfter i flok.

Vi kan tilbyde dig en spændende hverdag hvor der er fart på og hvor det kræver, at du brænder for apparathåndteringen og analysearbejdet med især HPLC-analysemetoder. Du besidder et stort engagement og du kan kommunikere og samarbejde som god team player. Vi sætter en ære i at levere kvalitative resultater til tiden, og vi ligger meget vægt på en sund vinderkultur.

I Novo Nordisk stræber vi efter at være de bedste. Vi er førende i verden indenfor diabetesbehandling og en større spiller indenfor behandling af blødninger, behandling med væksthormon og behandling med hormonterapi. Derfor kan vi tilbyde vores medarbejdere mulighed for en stærk professionel udvikling

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Jeanette Hejli Sørensen på +45 3075 2412.

Ansøgningsfrist
14. juni 2013

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles