Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Teamleder (Kalundborg, Danmark)

$
0
0
Teamleder

- Produktion, Teamleder
- Danmark - Kalundborg

Vil du være med til at skabe succes ved at optimere vores arbejdsprocesser gennem brug af LEAN, og kan du gøre en forskel i afdelingens ledelsesteam? Kan du svare ja til dette, så er du måske vores nye teamleder for et QA-team med 8 selvkørende og kompetente medarbejdere i Kalundborg. Enheden er en del af Site Danmark, der producerer insulinfærdigvarer på vores tre danske fabrikker i henholdsvis Bagsværd, Hillerød og Kalundborg.

Om afdelingen
Afdelingen skal supportere den del af organisationen, der monterer insulin i devices og pakker færdigvarerne i Kalundborg. Dit team er QA-ansvarlige for implementering af nye produkter/processer. Derudover yder vi support til vores lager og IT, f.eks. ved håndtering af afvigelser og ændringer.

Jobbet
Du kommer til en arbejdsplads, der har været gennem mange forandringer, og hvor der fortsat vil ske forandringer for at sikre, at vi konstant tilpasser den eksisterende organisation. Dit team leverer flotte resultater, udviser stort fagligt engagement og er yderst selvkørende i den daglige drift. Som teamleder handler dit job derfor i høj grad om at sætte retning for udviklingen af QA-arbejdet og vores arbejdsprocesser. Du skal demonstrere overskud, skabe begejstring og arbejdsglæde ved blandt andet at inddrage dine medarbejdere, så de forstår de overordnede mål og ikke mindst deres personlige rolle i arbejdet med at skabe fælles succes.

Dit og vores erklærede mål er at sikre høj kvalitet, og at vi arbejder i compliance med gældende regler og regulativer. Det betyder, at du og teamet er involveret i forskellige projektopgaver, hvor succesen bl.a. afhænger af dine evner til at skabe gode relationer og kommunikere bredt, dels med produktionen og dels med ledelsen samt med samarbejdspartnere i øvrigt. Vi kan love dig en unik mulighed for at få udfordret din forandringsparathed og ledelsesmæssige evner – i et ambitiøst team, der naturligt finder intelligente løsninger og samarbejder på tværs af processer og faggrænser.

Kvalifikationer
Den mest afgørende kvalifikation for at få succes i dette job er, at du brænder for ledelse. Du får brug for din evne til at udstråle energi og vindervilje samt engagement. Du har en uddannelse som f.eks. farmaceut eller ingeniør. Da vi yder support inden for et teknisk område, skal du være analytisk skarp og på kort tid kunne skabe dig et netværk på tværs af fabrikken. Det vil også være en fordel, hvis du har QA-erfaring eller erfaring med produktionsrelaterede opgaver. Din faste arbejdsplads er i Kalundborg, men da vi også dækker Bagsværd og Hillerød kommer du til at være en del på landevejen for at sikre et tæt samarbejde på tværs af organisationen.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte Jan Efsen på +45 30 75 84 82

Ansøgningsfrist
17. juli 2013

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles