Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Teamleder (Kalundborg, Danmark)

$
0
0
Teamleder

- Produktion, Teamleder
- Danmark - Kalundborg

I dette job bliver du del af et professionelt ledelsesteam der har ansvar for produktion af Human Insulin til Type 1 diabetikere verden over. Er dette en udfordring der lyder rigtig for dig så er du måske den nye team leder i insulin finrensningen.

Om afdelingen
Insulin finrensningen består af ca. 150 medarbejdere fordelt på 6 teams fordelt på kemikerer, teknikere, håndværkere og operatører. Jobbet er for et af de 6 teams i insulin finrensningen, DD, på ca. 20 engagerede dagholdsoperatører der står for 4 af fabrikkens procestrin. Afdelingen er en del af Insulin Manufacturing II der ud over finrensning består af en gæringsfabrik, en grovrensningsfabrik, et QC laboratorie samt en business support afdeling.

Jobbet
Du vil som en del af afdelingens og områdets ledelse være med til at præge udviklingen og bidrage til at forbedre vores resultater. Som teamleder skal du varetage personaleledelse med løbende coaching og sparring, som sikrer at driften og afdelingen når sine fastsatte arbejdsopgaver og mål. En stor del af ledelsesopgaven består i at sikre tværfaglig synergi mellem fagligt meget kompetente medarbejdere, samt løbende prioritering af mange væsentlige opgaver forbundet med driften.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har lederambitioner eller ledelseserfaring og bred forretningsforståelse. Du har god forståelse for produktion, kvalitet og har kendskab til LEAN på akademisk niveau og kan hurtigt sætte dig ind i og løse komplekse problemstillinger. Du værdsætter en åben og ærlig omgangstone og kan samtidig være med til at sætte retning i hverdagen. Vi lægger desuden vægt på, at du har et godt humør, er initiativrig og ansvarsbevidst. Vi forventer, at du har en god menneskelig indsigt og er god til at udvikle medarbejdere i tråd med forretningen og værdsætter medarbejdernes bidrag. Du er fokuseret på, at skabe engagement og kommittent til opgaverne, så vi opnår de mål og resultater vi sætter os for. Vi arbejder meget på tværs internt i afdelingen, for hele tiden at lave de bedste og holdbare løsninger. Det er derfor vigtigt at du kan bidrage til en tværfaglig tankegang og motivere et bredt samarbejde i en dynamisk afdeling, hvor vi brænder for det vi laver. Du har rig mulighed for selv at præge din arbejdsdag. Din succes her vil gøre en forskel som med stor sandsynlighed bringer dig videre til andre spændende opgaver i Novo Nordisk.

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så Stig Bruse Andersen på +45 3079 9901.

Ansøgningsfrist
22. juli 2013

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles