Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

QA Assistent (Bagsværd, Danmark)

$
0
0
QA Assistent

- Kvalitetssikring
- Danmark - Bagsværd

Er du parat til et job i en QA-afdeling med mange forskellige arbejdsopgaver? Har du lyst til at sikre kvaliteten inden for Novo Nordisk Supply Chain? Trives du med at arbejde med GMP-systemer på en systematisk og struktureret måde? Så er du måske den nye QA-Assistent i Sourcing QA.

Afdelingen
Sourcing QA er ansvarlig for kvalitetssikring af primære pakkematerialer, råvarer og trykt pakkemateriale som bliver brugt i Novo Nordisk produkter. Afdelingen er ansvarlig for kvalitetssikring af vores leverandører, alle afdelinger i Sourcing Operations, Strategic Sourcing og Supply Chain Planning. I alt er vi 57 engagerede medarbejdere i fire teams, som arbejder tæt sammen på tværs af afdelingen. Den nye stilling er en QA-assistent i et team som er ansvarlig for kvalitetssikring af afdelinger, som arbejder med forskellige Supply Chain-processer i forsyningskæden, for eksempel lager, QC, indkøb og transport. Derudover har vi ansvar for at koordinere audits og inspektioner, for at vedligeholde og forbedre GMP-systemer og GMP-processer i Sourcing Operations og for at håndtere transportafvigelser. Medarbejdere i teamet deltager i flere projekter for at optimere Supply Chain-processer. Teamet består pt. af 4 QA-assistenter og 10 QA-akademikere.

Jobbet
Du bliver ansvarlig for at varetage transportafvigelser fra hele verden i IT-systemet CCGLOW. Derudover skal du godkende GMP-data i SAP, og du vil skulle udføre forskellige administrative GMP-opgave, f.eks. trending, vedligehold af træningssystem og anden support til vores GMP-processer. Du skal arbejde tæt sammen med Shipping-afdelingen, registreringsafdelinger og de øvrige afdelinger i Sourcing Operations. Du vil konstant skulle have fokus på at sikre et højt kvalitetsniveau i vores processer, og du vil få mulighed for at udvikle vores interne processer samt den måde, hvorpå vi arbejder sammen med vores samarbejdspartnere.I et dynamisk og udfordrende arbejdsmiljø med korte deadlines skal du kunne prioritere dine arbejdsopgaver og tage ansvar for vores kunders behov i mange situationer.

Kvalifikationer
Du har en uddannelse som laborant, bioanalytiker, tekniker eller en anden relevant uddannelse. Du har en stærk kvalitetsbevidsthed og et godt kendskab til GMP-regler og kvalitetssikring i den farmaceutiske industri. Du kan lide at arbejde i et GMP-miljø, og du har en systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver. Du er god til engelsk, da vi kommunikerer med Novo Nordisk globalt. Vi har mange samarbejdspartnere, og gode samarbejdsevner og kommunikationsevner er nødvendige. Med hensyn til personlige kvalifikationer er du kendt for din positive tilgang, fleksibilitet og vedholdenhed. Du trives med at arbejde i et dynamisk miljø med skiftende prioriteringer.

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Anne Bjerring Olesen på + 45 3079 2042 eller Mark Bonefeld Nielsen på + 45 3075 5182.

Ansøgningsfrist
4. august 2013

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles