Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

IT Supporter (Kalundborg, Danmark)

$
0
0
IT Supporter

- Produktion
- Danmark - Kalundborg

Kan du supportere MES-systemer samt har flair for IT generelt, og vil du være med på holdet, der sikrer, at produktionens IT systemer er i top og compliance? Så kunne dette job være lige noget for dig. I IT-teamet får du 8 intelligente og motiverede it-kolleger samt et væld af kolleger og kontakter spredt ud i hele organisationen. Det er teamets ansvar at vedligeholde den it, der er afgørende for, at vi kan fylde insulin og pakke færdigvarer på vores højeffektive fabrik, og grundet øget aktivitet skal vi bruge endnu en medarbejder.

Om afdelingen
Afdeling 070 i Kalundborg håndterer IT, Lager og Facility i bygning DF, hvor der både monteres og pakkes produkter til Novo Nordisk forskellige markeder. IT teamet sikrer at produktionen har en høj oppetid på IT systemerne og at disse konstant er under kontrol. IT teamet håndterer IT infrastruktur og har højt fokus på bl.a. LMES og SCADA systemerne der IT mæssigt understøtter produktionsprocesserne for kunderne i produktionen.

Jobbet
Du sikrer stabil drift og compliance. Du og dine kolleger i teamet skal sørge for, at vores it-systemer overholder medicinalindustriens gældende retningslinjer og lever op til Novo Nordisks strenge kvalitetskrav. Du bruger cirka en tredjedel af din arbejdsdag på support, en anden tredjedel på dokumentations og papirarbejde ifm. GMP-krav og den sidste tredjedel på tværorganisatorisk projektarbejde. Det er af vital betydning for produktionen, at driften er stabil, og i tilfælde af produktionsstop løser du og dine kolleger it udfordringerne og får produktionen i gang igen. Din force er MES systemer (LMES), men sammen med resten af teamet yder du også support på SCADA (iFix) og infrastruktursystemer (netværk, servere mm.) og tager de nødvendige beslutninger, som sikrer stabiliteten og compliance i forhold til it. På sigt kommer du også til at drive dine egne it-projekter, og du får masser af udfordringer i landets førende medicinalvirksomhed.

Kvalifikationer
Teknisk indsigt og lyst til it support og projektarbejde. Du er uddannet ingeniør eller har en anden teknisk uddannelse. Det er vigtigt, at du brænder for at yde it-support og deltage i projektarbejde, og du kan derfor se sammenhængen mellem it systemer. Vi forventer at du har erfaring med MES systemer og skal nok sørge for at lære dig op i de systemer, som du ikke har erfaring i. Samtidigt kendskab til/erfaring med infrastruktur, SCADA, Oracle eller SQL, er dog klart en fordel for dig. Det er vigtigt, at du er præcis og har overblik, da jobbet indeholder en del dokumentation i forbindelse med kvalitetssikring og compliance. Samtidig er du udpræget udadvendt og serviceminded, har gode kommunikationsevner og forstår vigtigheden af at handle hurtigt i tilfælde af produktionsstop. Du ved, at kvalitet er nøgleordet, når man arbejder med GMP, og du er ikke tilfreds, før du har fundet en løsning på problemet. Du trives godt i et til tider hektisk miljø, hvor vi også har tid til at hjælpe hinanden på tværs.

Vi ved, at det er sandsynligt, at du aldrig har overvejet at arbejde i Kalundborg. Det vil vi gerne udfordre dig på. På Novo Nordisk i Kalundborg får du nemlig nogle muligheder, du ikke får andre steder. Og det er ikke bare en tom kliché. Novo Nordisk i Kalundborg er helt enkelt en by i byen, kun godt en times kørsel fra København. Området er på 1.350.000 m2 med eget vejnet. Vi er 3.500 mennesker i alt fordelt på 16 fabrikker, og vi producerer bl.a. 50 % af hele verdens insulin. Og selv om vi har alt det nyeste udstyr, er super ambitiøse og får de mest innovative ideer, så har vi rent faktisk stadig masser af overskud til at have ægte interesse for hinanden som mennesker. Alt det kan du blive en del af. Vi ved, at du ikke vil fortryde dit valg.

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt Jakob Thode Jensen på +45 3075 0080.

Ansøgningsfrist
5. august 2013

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles