Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Tekniker 723.02 (Bagsværd, Danmark)

$
0
0
Tekniker 723.02

- Forskning og Udvikling
- Danmark - Bagsværd

Til BioProcess Fermentation & Recovery i Bagsværd, søges en engageret og dynamisk procestekniker med tiltrædelse snarest muligt.

Afdelingen gærer og grovrenser proteiner og peptider, under GMP, til brug ved kliniske studier og udviklingsforsøg. Procesoptimering og opsamling af viden er et vigtigt led i dette arbejde. Afdelingens recovery team omfatter 2 adskilte linier hvor vi oprenser terapeutiske proteiner. De teknikker vi arbejder med er homogenisering, centrifugering, filtrering, lavtryks-chromatografi, mikrofiltrering mm. I vores anlæg benytter vi delvist single use solventposer og delvist fast udstyr, baseret på DeltaV styresystem og Äkta oprensning.

Om afdelingen
Afdelingen består af 45 ansatte fordelt på 3 teams. Vores team arbejder tæt sammen med afdelingens to øvrige teams, der dels foretager gæringsprocessen og dels yder teknisk support. Vi er et team bestående af 4 kemikere og 14 teknikere. Vi tilbyder et spændende og afvekslende job i et åbent og dynamisk arbejdsmiljø med rige muligheder for faglig og personlig udvikling.

Jobbet
Du vil sammen med kampagnekemiker og øvrige kollegaer planlægge, gennemføre og dokumentere produktionskampagner i anlægget. Yderligere vil der være en række opgaver relateret til vask af procesudstyr, in-proces analyser, løbende forbedringer, vedligehold, miljø, sikkerhed, SOP skrivning osv. Du vil yderligere, med baggrund i din tekniske viden, deltage i arbejdet med løbende at holde udstyret funktionsdygtigt. Derfor vil du i noget omfang, som brugerrepræsentant, blive involveret i fejlfinding og optimering af udstyr. Vores procesforløb er meget varierende og derfor er der i perioder skæve arbejdstider, dette planlægges forud for den enkelte produktion. De skæve arbejdstider vil oftest være enten aftenvagter eller vagter på weekend dage.

Kvalifikationer
Vi søger en kandidat der er uddannet procesteknolog eller lignende og har erfaring fra procesanlæg og produktion under GMP. Du har erfaring og evner for såvel det praktiske arbejde i anlægget, og at udarbejde GMP-forskrifter og dokumentation. Miljøet i vores procesrum er klasse D og derfor er god forståelse for hygiejne og aseptisk adfærd nødvendigt. Da det meste af arbejdet foregår i tæt kontakt med kollegaer, er lyst og evne til samarbejde og kommunikation en nødvendighed. Kendskab/interesse til kvalitetssystemer og erfaringer med GMP/ISO er en fordel, da kvalitetsarbejdet vil blive en stor del af opgaverne. Vi lægger desuden vægt på, at du har et godt humør og selv tager fat i opgaverne, også når de ikke bliver lagt tilrette foran dig. Du skal kunne håndtere flere opgaver på samme tid og bevare overblikket i pressede situationer. Fortrolighed med IT-systemer er nødvendigt, da det daglige arbejde inkluderer brug af vores styresystemer. Vi er en organisation, hvor Lean-principper er en integreret del af hverdagen derfor vil erfaring med Lean være en fordel.

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Pia Karlshøj Hansen på +45 3079 5381.

Ansøgningsfrist
27.november 2013

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles