Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Teknisk supporter (Bagsværd, Danmark)

$
0
0
Teknisk supporter

- Produktion
- Danmark - Bagsværd

Vil du være med til at sikre sikre, at insulinproduktionen i Site Danmark kører stabilt og efter reglerne? Så læs endelig videre, og se, om det er dig, vi søger til jobbet som teknisk supporter. Du kan se frem til at få 20 højt specialiserede supportere som dine nærmeste kolleger.

Om afdelingen
Du bliver en del af afdelingen Filling and Inspection Support i Bagsværd. Sammen med dine kolleger udgør du den sidste instans, der skal sikre drift og vedligehold af vores fylde- og inspektionsmaskiner. Du bliver en del af et miljø, hvor dagene aldrig er ens og kan derfor se frem til mange forskellige opgaver, som vil udfordre og udvikle dig.

Jobbet
Som medansvarlig for den daglige drift på husets fyldelinjer får du til opgave at sikre en effektiv og korrekt behandling af ændringer på vores udstyr, ligesom du håndterer eventuelle afvigelser. Når der er behov for akut og kompleks problemløsning, er det dig, der koordinerer indsatsen for afdelingens task force og sørger for dokumentationen efterfølgende. I det hele taget bliver dokumentationen en vigtig del af dit job, da afdelingen anvender et system, der gør det muligt at dele viden, best practice og tilgang til problemløsning på tværs af sites. Sideløbende står du for at træne dine kolleger, som tæller reparatører, operatører, elektrikere og supportere, ligesom du er med til at optimere både fyldeproces og udstyr. For at holde fyldelinjerne kørende 24/7 er dit team i en vagtordning, og det er derfor vigtigt, at du har en positiv indstilling over for at arbejde uden for normal arbejdstid.

Kvalifikationer
Du har en videregående uddannelse som fx civilingeniør, diplomingeniør eller lignende. Hvis ikke du har erfaring med TPM og LEAN, så har du viljen og evnerne til at komme hurtigt efter det. Du har også lyst til og mod på at få indgående kendskab til automatisering, fyldemaskiner og anden mekanik i et aseptisk produktionsmiljø. Dette kræver, at du har en udpræget forståelse for kvalitet og ved, hvad det vil sige at arbejde i henhold til standarder såsom cGMP og ISO 9000 & 14001. Som person er du god til at kommunikere og formår at formidle teknisk information i et let forståeligt sprog til kolleger – uanset forhåndskendskab og niveau. Din tilgang til dit arbejde er struktureret, og du bruger dit skarpe analytiske blik og sans for planlægning til at komme sikkert i mål med alle opgaver til tiden. Du trives som del af et team og ved, at de bedste løsninger ofte er resultatet af et godt samarbejde. Endelig taler og skriver du engelsk flydende og kan begå dig på tysk.

I Novo Nordisk baseres beslutninger og handlinger på deres indflydelse på samfundet, miljøet og muligheden for at skabe økonomisk overskud. Det skaber tilsammen en ansvarlig kultur med et sundt og engageret arbejdsmiljø.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt Jesper Overgaard på +45 3079 6337.

Ansøgningsfrist
22. november 2013

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles