Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

IT administrator (Hillerød, Danmark)

$
0
0
IT administrator

- Produktion
- Danmark - Hillerød

Vi søger en IT administrator til vores IT & Automatik team, der ud over forretningsmæssige evner og teknisk formåen har flair for kundeservice. Dette er din chance for en spændende IT karriere i et komplekst og fuldautomatiseret produktionsmiljø i vores mest avancerede insulinproduktion, og en mulighed for at indgå i et dedikeret og kompetent IT & Automatik team med ansvar for drift såvel som udvikling.

Om afdelingen
IT & Automatik teamet består af 13 engagerede medarbejder, 6 IT medarbejdere og 7 Automatikmedarbejdere, der hver dag leverer tværfaglig IT & Automatik support til produktionen samtidig med, at vi udfører fagspecifikt arbejde inden for hvert vores fagområde - herunder projekter, udvikling og strategi.

Vores kunde er produktionen, som er bredt repræsenteret fra hele vores insulin supply chain og omfatter således både fylde-, montage- og pakkelinjer, samt laboratoriet, fabrikkens fuldautomatiserede højlager og varemodtagelsen. Hver dag samarbejder vi alle for at producere og levere insulinpenne fra vores fabrik i Hillerød til vores patienter i hele verden.

Vi supporterer produktionen 24/7, hvilket giver en hektisk hverdag med mange bolde i luften. Vores fornemmeste opgave er, dels at sørge for at produktionen aldrig holder stille pga. IT problemer, men også at sikre, at vores systemer til stadighed lever op til myndigheds- og GMP krav.

Jobbet
Først og fremmest vil du blive en del af den daglige drift på IT området, hvor du på lige fod med dine 6 IT kollegaer skal varetage IT support til produktionen, herunder skal du indgå i IT teamets vagttelefonordning, som gør at vi står til rådighed telefonisk døgnet rundt.

Derudover vil du være ansvarlig for en del af vores produktionssystemer. Dette indebærer ansvaret for validering, dokumentation og udvikling samt support til kunder inden for de produktionssystemer du er ansvarlig for.

Som en naturlig del af vores hverdag arbejder vi med LEAN og vi går aldrig på kompromis med hverken GMP eller kvalitet.

Kvalifikationer
Du er nyuddannet evt. med et par års relevant erhvervserfaring og har en akademisk uddannelse på minimum Bachelor niveau inden for IT eller Automatikområdet. Der vil blive lagt vægt på, at du har et højt fagligt niveau, og at du kan kommunikere godt med såvel ufaglærte som specialister.

Dit arbejde er i høj kvalitet, og du motiveres af at vise resultater, så dine opgaver lukkes til tiden. Du har egenskaben at kunne arbejde selvstændigt med svære opgaver og samtidig være team player, der gerne giver den en ekstra tand for holdet. Du er hurtig til at få overblikket over komplekse processer eller problemstillinger og løser dem på en systematisk måde.

I vores afdeling bliver du en del af en spændende arbejdsplads med udfordringer, udviklingsmuligheder, engagerede kolleger og høje krav til dig som IT administrator.

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Karen Elisabeth Winther på +45 3079 2546.

Ansøgningsfrist
17. november 2013.

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles