Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Teamleder (Gentofte, Danmark)

$
0
0
Teamleder

- Produktion, Teamleder
- Danmark - Gentofte

Teamleder for Udstyr og IT med stort personligt engagement

Om afdelingen
Har du lyst til at arbejde i en afdeling, hvor der de kommende år skal foretages store investeringer for at levere væksthormon til et stigende marked?

Og har du lyst til at lede et team med høj faglig diversitet og kompetence bestående af maskiningeniører, IT-ingeniører, teknikere og håndværkere? Og giver det dig energi at være en del af et ambitiøst, erfarent og positivt lederteam? Så er jobbet som Teamleder (Associate Manager) hos os sikkert noget for dig.

Afdelingen producerer væksthormon (hGH) API og vi er i dag 78 medarbejdere. Vi har ansvaret for produktet indtil det frigives til vor fyldefabrik.

Jobbet
Du skal sætte retning for dit team og sikre den bedste vedligeholdelse og drift af alt udstyr- og IT-automatiksystemer i afdelingen Som teamleder vil du have ansvaret for at lede 2 delteams, hvor det ene team står for alt vedligehold og kvalificering af udstyr og det andet team har ansvaret for at drive alle IT- og Automatiksystemer i afdelingen.

Du vil have ansvaret for at udvikle og gennemføre en effektiv vedligeholdelsesstrategi med henblik på at bringe vores vedligehold fra afhjælpende hen imod en endnu større grad af forebyggende vedligehold. Det er en spændende rejse, der både kalder på dine tekniske kompetencer og dine Change Management kompetencer.

Det er dit ansvar at skabe fremragende forretningsresultater samtidig med, at du leder med hjertet for at skabe et sundt og engageret arbejdsmiljø. Din autentiske ledelsesstil, hvor du balancerer organisationens og medarbejdernes styrker med et stærkt fokus på systematisk problemløsning gør, at dine medarbejdere ønsker at blive ledet af dig.

Du får mulighed for at videreudvikle dine egne LEAN kompetencer ved at bruge de LEAN værktøjer, som allerede er implementeret i afdelingen og gennem den fortsatte udvikling af medarbejdernes LEAN mindset. Og du ser en ære i, at se dine medarbejdere udvikle sig. Nøglen til din succes ligger i synlig personaleledelse. Alle skal vide, hvor vi er på vej hen, hvorfor vi er på vej derhen og hvad deres rolle er i den proces.

Kvalifikationer
Du skal have flere års erfaring med ledelse og meget gerne kombineret med en solid teknisk baggrund, hvor du igennem flere år har arbejdet med vedligeholdelse af produktionsudstyr. Ideelt har du en længerevarende teknisk baggrund, der er afsluttet med et godt resultat.

Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med den farmaceutiske industri. Lean, GMP og iso9001 er en naturlig del af din arbejdsdag. Du kan lide at sætte ambitiøse mål og du trives med at nå disse mål sammen med dine medarbejdere. Dette gør du bl.a. ved at identificere de rigtige KPI’er. som du dagligt følger op på i fællesskab med teamet.

En engageret udstråling og evnen til at træffe beslutninger er således vigtige dele af din personlighed. Derudover er det vigtigt, at du trives i et meget foranderligt miljø, hvor målene er ambitiøse, tempoet højt, og der dagligt skal træffes mange beslutninger.

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Derudover tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og en række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt
For yderligere information venligst kontakt Anders E. Johansen på +45 3079 4966.

Ansøgningsfrist
20. november 2013.

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles