Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Drift- og BMS administrator (Gentofte, Danmark)

$
0
0
Drift- og BMS administrator

- Produktion
- Danmark - Gentofte

Har du lyst til at være en del af en teknisk serviceafdeling med mange processer og leverancer, hvor et højt kvalitets- og compliance-niveau skal sikres – så er denne stilling noget for dig.

Om afdelingen
Vi er ca. 50 medarbejdere i afdeling 025 fordelt på 4 teams, hvoraf ”Team Ventilation & køl” repræsenterer 13 medarbejdere. Teamet er ansvarlig for drift og vedligehold af fællesforsyningerne Ventilation, Køl og varmedrift, samt bygningsvedligehold på site Gentofte og i Kirke Værløse. Teamets vigtigste mål er forsyningssikkerhed og kvaliteten af de leverede ydelser. Med reference til teamlederen søger vi en drift- og systemadministrator, der med sin viden, erfaring og overblik skal sikre, at teamets processer og BMS-anlæg er i compliance med cGMP.

Jobbet
Du bliver sammen med teamets øvrige medarbejdere ansvarlig for at teamets processer lever op til kravene beskrevet i Novo Nordisk’s kvali-tetssikringssystem. Derudover forventes det, at du deltager i den daglige drift, hvor opgaverne vil være håndtering af alarmer på kritiske anlæg, review af logbøger for kritiske ventilationsanlæg, styre og bistå ved kalibrering af BMS-følere, udarbejde årlig baseline for BMS- og ventilationsanlæg, håndtering af afvigelser, systematisk problemløsning, deltage i tilkaldevagt, deltage i myndighedsinspektioner, oprettelse af udstyrskort, TAG-stamkort, rationalekort o.l., udarbejdelse og opdatering af instruktioner, styring af logbøger, håndtering af ændringssager relateret til BMS-anlæg.

Kvalifikationer
Du er uddannet ingeniør, el-installatør, maskinmester eller tilsvarende teknisk baggrund. Du har gennem dit arbejde opnået solid erfaring med BMS (Siemens Desigo Insight) og har godt kendskab til cGMP i farmaceutisk produktion.

Som person kendetegnes du som en positiv, systematisk og kvalitetsbevidst kollega, der er god til at bevare humor og fleksibilitet i et til tider travlt og omskifteligt miljø.

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Per Knudsen på +45 3079 2669.

Ansøgningsfrist
30.november 2013

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles