Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Erfaren og initiativrig kemiker til sterilisationsproces og validering (Gentofte, Danmark)

$
0
0
Erfaren og initiativrig kemiker til sterilisationsproces og validering

- Produktion
- Danmark - Gentofte

Erfaren og initiativrig kemiker til sterilisationsproces og valideringer i processupport

Er du initiativrig og brænder du for at arbejde i et spændende produktionsmiljø, så grib muligheden for at indgå i en dynamisk hverdag med gode udviklingsmuligheder og en stor kontaktflade.

Om afdelingen
Afdeling Biopharm AP filling HAC ligger i Gentofte. Vi er en specialiseret aseptisk fyldeafdeling med ca. 200 medarbejdere, hvor vi, udover at producere bløderpræparatet NovoSeven®, indkører og fylder Novo Nordisks nye fremtidige proteinbaserede lægemidler. Fyldningen består af følgende færdigvareprocesser: vask og sterilisering af udstyr, formulering, sterilfiltrering, steril påfyldning, frysetørring, capping af vials og visuel inspektion.

Teamet er ansvarlig for validering og support til produktionen. Team Proces Support består af 18 medarbejdere og en teamleder. Som en del af et interaktivt tværorganisatorisk samarbejde er vores mål, at være effektive, fleksible og samtidig levere produkter af høj kvalitet til tiden.

Jobbet
Jobbet i processupport er meget alsidigt. Du får ansvaret for at yde support til produktionslinjen samt udarbejde valideringsdokumentation primært for autoklave og sterilisationsprocesser. Herudover vil dine arbejdsopgaver bl.a. være indenfor problemløsning og udarbejdelse af afvigelser, deltagelse i tværorganisatoriske projektgrupper samt dialog med regulatoriske myndigheder i forbindelse med inspektioner og besvarelse af spørgsmål til myndighederne.

I vort arbejde prioriterer vi at de nyeste myndighedskrav. Vi tilføjer hertil løbende de faglige erfaringer vi opsamler så den nuværende proces hele tiden sikres et højt fagligt niveau.

Kvalifikationer
Du er civilingeniør/farmaceut i kemi/bioteknologi, du har erfaring med GMP, fremstilling af lægemidler og myndighedskrav til den farmaceutiske industri. Det er vigtigt, at du trives i en hverdag med hovedvægten lagt på dokumentations- og databearbejdning blandet med akutte problemstillinger. Du kan lide at arbejde koncentreret med data, er kendt for at være struktureret og analytisk, og du har tidligere vist, at du kan sammenholde og gennemskue mange data. Du er god til at prioritere dine opgaver og trives i et dynamisk og til tider uforudsigeligt produktionsmiljø. Engagementet hos dig er tydeligt, både når det gælder håndtering af gentagne kendte arbejdsprocesser, og når du står overfor en ny og ukendt problemstilling.

Som person er du energisk og arbejder godt i samspil med andre. Gode kommunikations og samarbejdsevner er vigtige, da du skal arbejde tværgående i produktionen og tvær organisatorisk i afdelingen for at løse opgaverne. Du er desuden god til at skabe en positiv stemning og har en høj grad af ansvars og kvalitetsbevidsthed. Vi tilbyder til gengæld et spændende introforløb og udfordrende job i et team med et højt fagligt niveau.

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt
Vil du vide mere, kontakt Louise Bruun Jørgensen on +45 3079 8788.

Ansøgningsfrist
13.december 2013

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles