Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Laborant til Immunoassay Bioanalyse - 15 mdr barselsvikariat (Måløv, Danmark)

$
0
0
Laborant til Immunoassay Bioanalyse – 15 mdr barselsvikariat

- Forskning og Udvikling
- Danmark - Måløv

Har du lyst til at arbejde som laborant med udvikling og validering af bioanalytiske metoder samt rutineanalyse af prøver?

Development Bioanalysis afdelingen i Måløv søger en laborant til arbejde med immunoassays indenfor inflammation og diabetes. Det er et barselsvikariat på 15 mdr.

Om afdelingen
I afdelingen arbejdes der med forskellige bioanalytiske metoder til måling af lægemiddelkandidater i blodprøver fra både prækliniske og kliniske studier. Afdelingen beskæftiger 45 personer, hvoraf 25 er laboranter eller bioanalytikere.

Jobbet
Vi er en afdeling, som står overfor mange udfordrende og spændende opgaver, der stiller store krav til gode samarbejdsevner og forandringsparathed. Vi arbejder gerne med systematisk problemløsning og løbende forbedringer af vores arbejde. I stillingen kommer du til at arbejde med metodeudvikling og validering af analysemetoder, som ELISA og AlphaLISA, samt rutineanalyse af blodprøver fra diverse studier.

Kvalifikationer
Vi søger en engageret laborant eller bioanalytiker, som drives af nye udfordringer og varieret arbejde i et travlt, men spændende og positivt arbejdsmiljø. Som person skal du være omhyggelig, have drivkraft, være fleksibel og initiativrig. Erfaring med immunoassays/ELISA og GLP eller andre kvalitetssikringssystemer er et krav. Kendskab til automatisering af analyser/arbejde med robotter vil være en fordel. Fremtiden byder på store udfordringer i laboratoriet, derfor skal du være klar til forandringer og til at bidrage med forbedrende forslag til arbejdsgange.

Vi benytter et LIMS system til alt fra registrering af prøver til planlægning af analysearbejde samt beregning af data. Interesse for at arbejde med IT systemer samt erfaring med Windows Office pakken er derfor nødvendig.

Du vil indgå i et team af laboranter og kemikere, som har en munter, omhyggelig, effektiv og gensidig hjælpsom tilgang til arbejdet. Så et godt humør, gode samarbejdsevner samt en struktureret arbejdsform er en selvfølge. Du er desuden fleksibel og arbejder ligeså godt selvstændigt som i teams. Der er masser af muligheder for at udvikle både personlige og faglige kompetencer for den rette engagerede person.

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Lotte Halling på +45 3075 7029 eller Lene Andersen på +45 3075 3407. Samtalerne forventes at blive afholdt i uge 4-5.

Ansøgningsfrist
21.januar 2014

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles