Quantcast
Channel: Jobs at Novo Nordisk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Procesingeniør til nyt pakkeri i Novo Nordisk Biopharm (Kalundborg, Danmark)

$
0
0
Procesingeniør til nyt pakkeri i Novo Nordisk Biopharm

- Produktion
- Danmark - Kalundborg

Er optimeringer, problemløsning og teknisk support det, der gør din hverdag spændende og udfordrende? Og ser du implementering af løbende forbedringer, baseret på en struktureret LEAN tankegang, som en naturlig del af det du gerne vil beskæftige dig med? Vil du tilmed, sammen med engagerede og fagligt ambitiøse kolleger, være til at sikre fremtidige kapacitet til at pakning af Novo Nordisks hæmofili-produkter og GlucaGen® Hypokit?

Om afdelingen
Biopharm T&FP, Kalundborg er en del af Novo Nordisk Biopharmaceuticals (Biopharm). Afdelingen består af ca. 30 dygtige medarbejdere, der alle beskæftiger sig med pakning af NovoSeven® og på sigt flere hæmofiliprodukter og GlucaGen® Hypokit. Afdelingen forventes at vokse betragteligt over de kommende år. Dine kommende kolleger består af ingeniører, farmakonomer, tekniske supportere, projektledere, operatører, og håndværkere. Afdelingen er opdelt i 2 teams, et produktionsteam og et supportteam. Dit kommende team, Team Support, er en supportfunktion for produktionen, der varetager både GMP-mæssige og tekniske opgaver.

Jobbet
I Biopharm lægger vi vægt på, at alle tager et personligt ansvar for kvalitet, opgaver og hinanden. Vi sætter ambitiøse mål og fokuserer på stabil leverance til vores kunder. Som automatik support bliver din rolle at bestå i fejlsøgning på udstyr og gennemførelse af mindre projekter i forbindelse med ændringer/optimeringer af eksisterende udstyr samt i forbindelse med indførslen af nyt udstyr.Derudover skal du foretage udstyrskvalificeringer, opdatering af anlægsdokumentation, udarbejde afvigelser, standarder, protokoller og rapporter. På sigt vil jobbet medføre at du vil blive udstyrsansvarlig på vores Hypokit linie, der pakker GlucaGen® Hypokit. Din arbejdsdag vil være afvekslende da vi både sikrer stabile leverancer af livsvigtig medicin til vores kunder og håndtere projektfasen for en ny pakkelinie, der skal levere til markedet allerede i Q4 2013. Desuden vil du løse dine opgaver i tæt dialog med mange medarbejdergrupper både i og udenfor afdelingen.

Kvalifikationer
Du er uddannet produktions- eller maskiningeniør eller lignende og har gerne dokumenteret erfaring med pakketeknologi gennem 3-4 års erfaring inden for farmaceutisk eller medikotekniks færdigvareproduktion. Du har således en sund forståelse for at arbejde i et miljø præget af standarder og krav til dokumentation, hvormed du har sans for detaljerne og har struktur og kvalitet i dit arbejde.Det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring med pakketeknologi, projektledelse af mindre tekniske projekter og/eller kvalificering og validering af pakke- eller vision-udstyr. Vi ser også gerne, at du har erfaring med brug af LEAN-værktøjer, som f.eks. systematisk problemløsning. Desuden er det en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse af mindre tekniske projekter og/eller kvalificering og validering af pakke- eller vision-udstyr. Vi ser også gerne, at du har erfaring med brug af LEAN-værktøjer, som f.eks. systematisk problemløsning. Da Novo Nordisk A/S er en international virksomhed, er det et krav at du behersker engelsk og dansk, såvel mundtligt som skriftligt.Som person er du positiv, tager du ansvar og finder løsninger, selv i pressede situationer, og sikrer samtidig involvering og ejerskab blandt dine kollegaer. Du er åben og ærlig, og i stand til at give og modtage konstruktiv feedback.

Novo Nordisk i Kalundborg ligger godt en times kørsel fra København. Området dækker over 1.350.000 m2 og er arbejdspladsen for ca. 3.500 medarbejdere fordelt på flere fabrikker og laboratorier. Hvis du er vores nye kollega garanterer vi dig udfordringer og karriere muligheder, der bliver svært at finde andre steder. Har du tilmed talentet og viljen, behøver der ikke være lang vej fra lederambitioner til en lederstilling.

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt Morten Kring på +45 3075 2694.

Ansøgningsfrist
31. august 2013

Viewing all articles
Browse latest Browse all 7433

Trending Articles